Sankt Hans aften i Hinnerup
Arkiv
Traditionen tro arrangerer Lions Club Dagmars Kilde Sankt Hans aften, som i år er søndag 23.juni.
Arrangementet er i år flyttet over på den anden side af Århusvej i Hinnerup.
"Vi har fået lov at være på den kæmpe plæne, som Inge Balle på Århusvej 22 har stillet til rådighed for os. Her vil bålet blive tændt," siger Kirsten Rom Olesen fra Dagmars Kilde.
Aftenens taler er sognepræst Kjeld B. Nielsen, mens musikken leveres af Sankt Hans Kvartetten.
Programmer starter klokken 19 med snobrødsbagning med dej sponseret af Bagergården i Hinnerup, oplyser arrangørerne.
Der vil være vejvisere på den gamle eng, som kan vise vej til de nye lokaliteter.