Fortsæt til indhold

Konservative er klar med kandidaterne

De konservative i Vejen har kandidatholdet til årets kommunalvalg klar. Frank Schmidt-Hansen er partiets spidskandidat

Arkiv
Dorthe Andresen

På sin generalforsamling har de konservative valgt Frank Schmidt-Hansen som spidskandidat til dette års kommunalvalg.
I sidste uge blev de resterende kandidater til Det konservative Folkeparties liste i Vejen Kommune så nomineret.
På en ekstraordinær generalforsamling på Jels Motel- og Sportscenter blev der opstillet ti kandidater, som nu er klar til at forsvare konservative standpunkter i den forestående valgkamp.

Et stærkt team

Frank Schmidt-Hansen er meget tilfreds med det stærke team, som nu skal sørge for maksimal konservativ indflydelse.
"Vi har nu et dygtigt og engageret hold, hvor hver enkelt kandidat har noget særligt at byde ind med. Samtidig har den enkelte
kandidat noget på hjertet, så det bliver rigtigt spændende og møde vælgerne. Alle er klar til at gøre en forskel, når de kommer i byrådet. Kendetegnet for teamet i Det konservative Folkeparti i Vejen Byråd, bliver fortsat at vi søger at få den indflydelse vi berettiget fortjener. Alle ser frem til at bidrage med at løse de opgaver der ligger foran os," siger Frank Schmidt-Hansen.

Kandidaterne

Den konservative liste ser således ud: 1. Frank Schmidt-Hansen (Rødding), 2. Tommy Rachlitz Nielsen (Vejen), 3. Berit Aagaard Thuesen(Langetved), 4. Charlotte Klausen van Kouwen (Hovborg), 5. Peter Simoni (Vejen), 6. Martin Nielsen (Vejen), 7. Henrik Schulz (Brørup), 8. Flemming Jensen (Askov), 9. Kirsten Wichmann (Øster Lindet) og 10. Søren Bjarke Laugesen (Vejen).
Der opstilles sideordnet. Derfor er det udelukkende de personlige stemmer, der afgør, hvem der vælges.
Generalforsamlingen har desuden bemyndiget bestyrelsen til at supplere med yderligere kandidater, hvis der viser sig egnede kandidater inden valglisten skal indsendes i september.
"Vi er stadig i gang med drøftelser med yderligere kandidater, så vi kan repræsentere hele kommunen," siger formand Søren Bjarke Laugesen.