Fortsæt til indhold

Togdrift i Hedeland

Arkiv
Arkiv

Hedeland rummer to jernbaner. Det store er Hedelands Veteranbane, der er Danmarks længste smalsporsbane, med hovedstation på Brandhøjgårdsvej 2. Her er sommerens togdrift sat i gang. Der køres hver søndag fram til og med 8. september. I pinsen køres der også 2. pinsedag mandag 20. maj. Togene kører fra Brandhøjgårdsvej 2 klokken 10.30, 11 og så hvert 45. minut til klokken 15.30. Den lille er Brandhøjbanen. Her køres der med modeltog, som er store nok til at tage passagerer med ombord. Der køres tre søndage. Første gange er pinsedag søndag 19. maj, og de to øvrige er 9. og 23. juni. Togene kører mellem klokken 11 og 16. Man kommer til Brandhøjbanen med Hedelands Veteranbane, her skal man stå af på Stenager trinbræt. I bil ad Brandhøjgårdsvej, til Brandhøjvej. På p-pladsen er der 300 meter til fods til Brandhøjbanen.

Brandhøjbanens små tog er store nok til at man kan komme en tur med rundt.