Fortsæt til indhold

Artweek kommer til Padborg

Arkiv
Arkiv

"Vi er rigtigt glade for at Aabenraa Artweek i år vil inddrage Padborg Torvecenter i deres aktiviteter. Det kommer helt sikkert til at give vores kunder en anderledes oplevelse, når de går rundt i centret, for det kunstnerne laver i Aabenraa Artweek er alt andet end lige til at hænge op på væggene, det meste er inddragende performance kunst og det er ikke noget vi har prøvet før i Torvecentret," siger Bitten Haase, medlem i bestyrelsen i Padborg Torvecenter.
Hvad der præcist kommer til at ske den 2. til 7. august i Padborg Torvecenter, ved kun den eller de kunstnere, som indtager Torvecentret, fortæller Anne Lildholdt Jensen og Gabriele Beismann under deres besøg i Padborg Torvecenter.
"Vi har udvalgt 16 internationale kunstnere og i alt 14 projekter til Aabenraa Artweek 2013, den 15. juli har vi det endelige program på plads med kunstnere og steder der kunstberiges. Det er også spændende for os at Aabenraa Artweek rykker uden for rammerne og nu også inkludere Padborg, sige Anne Lilholdt Jensen.
Aabenraa Artweek er et non-profit initiativ, hvis formål er at vise samtidskunst i Aabenraa og sætte Aabenraa på det kunstneriske verdenskort og at arbejde for at gennemføre Aabenraa Artweek som tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere inviteres til arbejds- og udstillingsvirksomhed i Aabenraa Kommune.
Initiativet er taget af billedkunstnerne Anne Lildholdt Jensen, Markus Johannes Herschbach, Gabriele Beismann og Martin Jensen