Fortsæt til indhold

GospelTeens synger i Genforeningshaven

Arkiv
Arkiv

Fredag den 14. juni kl. 16.00 giver GospelTeens gratis koncert i Genforeningshaven i Aabenraa.
Det sker i samarbejde med Spotlight Aabenraa.
"Når GospelTeens går på scenen, er det med fuld musik, kor- og solosang, fuld koreografi og masser af udstråling. Så glæd dig til en oplevelse ud over det sædvanlige," fortæller Cecilie Gylling, eventkoordinatorelev ved Aabenraa Kommune.
GospelTeens synger tre- og firestemmige gospel-klassikere og sange, som de selv eller korleder Torben S. Callesen har skrevet.
"Koret blev stiftet i 2011 som en udløber af det kendte børnegospelkor GospelRoots. I GospelTeens får de "gamle" gospel-rødder nye og større musikalske udfordringer, og de får lov til at udvikle sig musikalsk og socialt med andre på deres alderstrin," fortæller Torben S. Callesen.