Natlig dametur
Arkiv
Der er nattur til fordel for Hospice Sjælland fredag 21. maj i form af Ladies’ Midnight Walk fra p-pladsen ved Vikingeskibsmuseet. Turen er på fem kilometer, og når de er gået er deltagerne retur på p-pladsen. Turen er kun for kvinder, og den koster 100 kroner, der alle går til hospicet. Til gengæld er mænd velkomne til at støtte arrangementet rent økonomisk. Natturen begynder klokken 22, og der er opvarmning klokken 21.45. Bag arrangementet står Karin Zoé Neldeberg, Søs Milton og Ann Christine W Brandt.