Fortsæt til indhold

Fiskeri på Roskilde Fjord

Historisk Forening for Skibby-egnen inviterer torsdag d. 23. maj kl. 19.30 til foredrag i konfirmandstuen i Skibby Præstegård

Arkiv
Arkiv

Skibby Landet ved fjordene var de første danskeres foretrukne opholdssted. Her var det muligt at skaffe mad ved at samle østers og fange fisk. Det vidner talrige køkkenmøddinger og bopladser om. Området omkring Roskilde fjord var indtil for få årtier siden stadig et vigtigt fiskeområde med talrige små fiskerlejer. Fjordfiskerne kendte farvandet som deres egne bukselommer, og vidste nøjagtigt, hvor og hvordan det var bedst at fange de forskellige fisk. Inden GPSen var opfundet kunne de med få meters nøjagtighed finde de sædvanlige placeringer til deres fiskeredskaber; og de navngav stederne. Alt dette er i dag stort set historie. En af de få, der kender til traditioner, redskaber og både, er Karsten Munkvad, der kommer og fortæller. Han har fra barn haft sin gang hos de kendte fiskere Arne og Jørgen ved Østskoven. Han fortæller også om jagten på fjorden. Alle er velkomne. Gratis for medlemmer.