Turister er vilde med Kolding
Trekantsområdet er for alvor kommet på de udenlandske turisters læber i 2012 og er således velrepræsenteret på top ti over udenlandske turisters foretrukne rejsemål i Danmark.
Udenlandske turisters top 10 over foretrukne rejsemål i Danmark i 2012 domineres endnu engang af jyske byer.
Især Trekantsområdet med byerne Billund, Kolding og Vejle tiltrækker turister fra alle verdens hjørner og er således flot repræsenteret på listen over de ti mest besøgte rejsemål i Danmark. Det viser hoteleksperten Hotels.com's seneste Hotel Price IndexTM.
Vejle indtager en femteplads, mens Billund og Kolding indtager hhv. sjette- og ottendepladsen over de ti danske byer, som udenlandske turister oftest har booket hotelophold i.
Trekantsområdet tiltrækker turister
De østjyske byer tæt ved Lillebælt formår således at tiltrække udenlandske turister og forretningsrejsende fra hele verden, hvilket ikke kommer bag på Hotels.com:
?De jyske byer har lidt af det hele: Historie, shopping, børnevenlige forlystelser samt smukke udsigtspunkter og naturoplevelser for hele familien. Herudover er lufthavnen i Billund med til at gøre den del af landet mere tilgængeligt for turister fra det meste af verden,? lyder det fra David Bækholm fra Hotels.com.
København er en sikker vinder
Knap så overraskende er det måske, at Danmarks hovedstad, København, topper listen over foretrukne rejsemål for udenlandske turister. Men udover København formår Sjælland tilsyneladende ikke at tiltrække de udenlandske turister.
Top 10: Udenlandske turisters foretrukne rejsemål i Danmark 2012
1. København 2. Aalborg 3. Aarhus 4. Odense 5. Vejle 6. Billund 7. Frederikshavn 8. Kolding 9. Skagen 10. Horsens Kilde: Hotels.com Hotel Price IndexTM (HPI®)