Fortsæt til indhold

Familiehygge i skoven

Den 7. juni inviterer Gå i Gang og AskovSpejder til familiehygge med geocaching og snobrødsbagning. Det finder sted i Skoleskoven i Vejen

Arkiv
Arkiv

Gå i Gang inviterer alle, der har lyst, til en tur i skoven.
Der er blandt andet geocaching på programmet; det går ud på at finde ?skatte? rundt om i landskabet. Via nogle koordinater skal man spore sig ind på gemmestederne.
En skat kaldes en cache, og de kan være vidt forskellige; nogle rummer småting, som børn kan tage og erstatte med noget nyt, mens andre kan rumme historier eller guide til gode oplevelser i området.
I Danmark er der lagt mere end 20.000 cacher ud, man kan lede efter. Man kan læse mere om geocaching på www.geocaching.dk.
Når skattene eller cacherne er fundet, er det tid til båltænding, så man senere kan lave snobrød – spejderne sørger for ingredienserne. Der er også tændt op i grillen, så man kan stege sin medbragte aftensmad. Der bliver tid til sange og andre små indslag som fortælling og konkurrencer for børn og forældre.
Arrangementet foregår den 7. juni klokken 17-20 i Skoleskoven, Knudevejen 17, Vejen.
Det koster 20 kroner pr. person, og man skal tilmelde sig senest 31. maj på telefon 3027 0159 eller på mail til bo.askovspejder@gmail.com.
Hvis man har en håndholdt gps, så bedes man tage den med.
Man skal også selv have sin aftensmad med - der er sørget for en grill at stege den på.