Fortsæt til indhold

Lokalopgør får efterspil

Femhøj beskyldes for at have brugt ulovlige spillere i lokalopgør

Arkiv
Af David Foli

Femhøj vandt lokalopgøret i serie 4 mod naboerne fra Jægerspris IK med overbevisende 3-0. Men sejren kommer muligvis ikke til at stå. Jægerspris har således nedlagt protest til DBU Sjælland over Femhøjs brug af en spiller, som jægerspriserne ikke mener var spilleberettiget, da han optræder for klubbens førstehold. Femhøj afviser dog anklagen i et åbent brev. "Viser det sig alligevel, at Femhøj IF kan fældes på baggrund af nogle teknikaliteter og nogle (for Femhøj iF) uklare regler, skyldes det i bund og grund, at reglerne på området er uklare (...) Uanset udfaldet af protesten, er det dog Femhøj IF’s klare holdning, at Femhøj IF hverken har aggeret umoralsk eller uetisk – men tvært imod har aggeret 100 procent i tråd med ’fair play’-retningslinjerne (...) Femhøj afventer nu udfaldet af DBUSjællands afgørelse, og beklager imellem tiden at det skal komme så vidt to naboklubber imellem."