Fortsæt til indhold

Landbrugsmesse præsenterer "Smagen af Østjylland"

Arkiv
Bent Larsen

Når Landbrugsmessen på Gl. Estrup slår dørene op lørdag den 25. og søndag den 26. maj, bliver der sat fokus på lokale fødevarer under overskriften "Smagen af Østjylland".
Landbrugsmessen og Dansk Landbrugsmuseum har inviteret gårdbutikker og producenter fra hele Østjylland til at bidrage til udstilling af et ”overflødighedshorn” med lokalt producerede fødevarer.
I tilknytning til udstillingen opstilles der et messekøkken à la ”Spise med Price”, hvor kokke fra kendte restaurations- og krokøkkener begge messedage kreerer forskellige menuer på baggrund af lokale råvarer.