Fortsæt til indhold

Tak for fremstrakt hånd

Arkiv
Arkiv

Lærernes kommende formand Peter Hansen, siger tak til politikernes invitation om lokale aftaler på skolerne. I sidste uge var et flertal af byrådets politikere enige om, at man skal forhandle lokale læreraftaler i Roskilde. - Vi ser det som et positivt tegn, og vi håber på, at politikerne er parate til også at indgå aftaler, der indebærer en form for rammer for arbejdstiden, siger Peter Hansen. Lige nu er han bekymret for, at lærerne bliver overbebyrdet, hvis der ikke bliver lavet en maximum arbejdstid overhovedet. - Jeg tror vi kan lave nogle regler, der får lærerne til at trives, så de ikke får stress, hvilket jo ellers går ud over både eleverne og lærerne selv, siger Peter Hansen. Han mener desuden, det er vigtigt, at underviserne får deres faglige stolthed igen, da den har fået et knæk hos mange under lockouten i foråret. - Jeg håber vi også kan blive enige om, at lærerne skal sikres efteruddannelse, så niveauet bliver højnet på folkeskolen, det vil gøre den til et bedre sted at være for alle. ag