Fortsæt til indhold

Riding er dansk mester

Stephanie Riding vandt DM-squash i damedouble for tredje år i træk

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Squash Clubs Stephanie Riding vandt i weekenden damedoublen i DM i squash i Struer sammen med Sally Skaarenborg fra Kolding.
De to var reagerende mestre, førsteseedet og klare favoritter til at genvinde guldet. Men de kom uventet under pres af søstrene Mathilde og Sarah Lauridsen fra Struer. Der måtte en 5-sæts dyst til før kampen blev afgjort.
"De pressede godt, men vi formåede at holde tungen lige i munden og lukke kampen," sagde Stephanie Riding efter kampen.
Sally og Stephanie indfriede forventningerne ved at vinde guld i rækken, mens sølvmedaljen noget overraskende blev vundet af Ann Mikkelsen og Christine Christoffersen.
Dette er 3. år i træk at Stephanie er medindehaver at DM titlen i damedouble.
Stephanie Riding stillede også op i mix-double med Kristian Gram fra Aalborg. Her måtte Stephanie Riding dog tidligt trække sig med en skade, og de to måtte nøjes med en 5. plads.
"Alt i alt var det tilfredsstillende – og så længe, jeg kunne genvinde guldet i damedoublen, er jeg tilfreds," siger Stephanie Riding.