Blotter i bus
Mand legede med sit lem i bus 230R
Kl. 16.27 tirsdag fik Midt- og Vestsjællands Politi en henvendelse fra faderen til en 16-årig pige fra Kirke-Hyllinge, som i tidsrummet kl. ca. 15.20-15.45 var kørt med bus 230R fra Roskilde mod Kirke-Hyllinge. I bussen på sædet foran den 16-årige sad en mand, ca. 35 år, ca. 175 cm høj, buttet af bygning, kort sort sår med meget voks i, ikke dansk / mørk i huden, iført sort jakke og mørkeblå cowboybukser, oplyser politiet. Mens han hørte musik i sine høretelefoner, tog han pludselig sit lem frem og legede ifølge politiet med det. Den 16-årige kiggede væk og bemærkede efterfølgende, at manden forlod bussen ved Karleby forsamlingshus. Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket denne mand, og som kan give oplysninger til identifikation af ham. Kontakt politiet på tlf. 114.