21-årig kvinde bed betjent
Arkiv
En 21-årig kvinde fra Haslev bed en betjent i armen efter hun havde fået håndjern på. Det fik hun, fordi politiet ikke kunne styre hende. Om eftermiddagen løb hun fuld rundt og generede folk ved at råbe efter dem på Hestetorvet. Her slog hun også på blomsterkummerne. Da politiet ankom, blev hun i første omgang sendt væk, hun nægtede dog at forlade stedet. Derfor blev hun lagt i håndjern. Kvinden er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vold mod tjenestemand.