Hellevad børn i tømrerlære
Mette Henriksen
0. klasse fra Hellevad Skole har været på virksomhedsbesøg hos Hellevad Tømrerforretning, og det blev til en spændende formiddag for de små gæster.
Børnene fik blandt andet en guidet rundtur af tømrermester Steen Jensen-Petersen. Derefter fik de til opgave at lave deres eget skib, hvor de også selv skulle pudse lime og sømme.
“Børnene gik til opgaven med stor lyst og klarede det super flot. De blev selv rigtig glade for resultatet. Det har været en formiddag, hvor de har fået et godt indblik i hvad en tømrer kan lave i sin arbejdsdag. Så mon ikke der kommer en tømrer lærling ud af en af dem,” fortæller Rosa Jensen Petersen fra Hellevad Tømrerforretning.