Bankbræk endte i brøler
Dårligt udstyr var den hovedsagelige årsag til, at et tyveri fra en Nordea bankboks på Møllemarken i Havdrup ikke lykkedes. Ukendte gerningsmænd forsøgte natten til torsdag omkring kl. 01.30 at rive boksen ud af en væg med en wire. Deres kriminelle intentioner blev dog forpurret, da denne wire knækkede. De mislykkede tyve stak derefter af fra gerningsstedet. Omkring Borup stødte en politipatrujle dog på to biler, der kunne sættes i forbindelse med sagen i Havdrup. Da ordensmagten forsøgte at standse køretøjerne, endte det med en biljagt. Flere gange var politiet lige ved at få fat på misdæderne, men ved at stikke af til fods lykkedes det alligevel gerningsmændene at forsvinde ud i mørket. Hundepatruljer blev sat ind, men tyvene er stadig på fri fod.