Genoptræning i eget hjem

Det er et samarbejde mellem borgeren og et team af sundhedsprofessionelle, hvor målet er at forbedre borgerens funktionsniveau og gøre ham eller hende i stand til at få mistede kompetencer igen. Det kan f.eks. være at klæde sig selv på om morgenen eller at lave en kop kaffe. Det drejer sig således om igen at mestre helt enkle færdigheder, som de fleste af os tager for givet. Et mere selvstændigt liv Baggrunden for hverdagsrehabiliteringen er, at det grundlæggende er ønskværdigt at kunne klare sig selv. Et rehabiliteringsforløb introduceres ved, at en visitator besøger borgeren og taler om mulighederne for at træne i hjemmet. Visiterede borgere får en hjemmetræner tilknyttet som støtter dem i at skabe resultater og som har værktøjerne til at hjælpe dem med at tackle nye og gamle udfordringer. Bag tiltaget ligger et ønske om, at de borgere, der er i stand til det, skal have muligheden for et mere selvstændigt og aktivt liv. At hjælpe de borgere, der har brug for det, bedst muligt, er en mærkesag for borgmester Helle Adelborg. Hun følger udviklingen på rehabiliteringsområdet tæt og er glad for, at mange har gavn af det. - Vi hjælper borgere til en mere aktiv og selvstændig hverdag, og det synes jeg, er den rigtige vej frem. Jeg glæder mig over hver enkelt borger, som får det bedre af det arbejde, der bliver gjort - det gør jeg virkelig. - Der er ingen tvivl om, at indsatserne på området har medført positive resultater, men effekten er stadig noget usikker, og det er ikke alle, der får det bedre. Dialogen er derfor afgørende, fortæller Helle Adelborg videre. - Det kan være svært at forudsige, hvor mange, der kan have gavn af indsatserne ¿ og det tager tid, før vi har lært det hele. Det vigtigste er derfor, at vi hele tiden er i dialog med borgeren og hinanden om, hvordan vi kan hjælpe bedst muligt. Borgeren skal være motiveret - Erfaringen er, at rehabiliteringsindsatsen er meget afhængig af den enkelte borgers motivation og vilje til at se muligheder frem for begrænsninger. Det fortæller Nettie Hyldborg Nielsen, som er fysioterapeut i hverdagsrehabiliteringen. Hun mener, at samtalen med borgeren er en vigtig motivationsfaktor: - Vi skal gøre det tydeligt for borgeren, hvad der skal til, hvordan det kan opnås, og hvilke muligheder, de nye færdigheder giver. Det er afgørende for motivationen, at borgeren er med i den proces. Derfor handler vores arbejde om at tale med borgeren og vise, hvordan han eller hun kan få en bedre hverdag. Nettie har mange års erfaring som terapeut, og hun oplever, at den tværfaglige indsats i rehabiliteringen gør en forskel i forhold til at hjælpe borgeren til at blive helt eller delvist uafhængig af andres hjælp i hverdagen: - Dagligdagens opgaver giver mulighed for en form for funktionel træning, som kan hjælpe borgeren til at genvinde tabte funktioner eller vedligeholde deres funktionsniveau længere. - Vores opgave kan f.eks. være at vise dem mere hensigtsmæssige arbejdsstillinger, når de gør rent eller laver mad. Andre gange handler det blot om at hjælpe borgeren med at omstrukturere hverdagen, så opgaverne bliver lettere at klare. Det er en spændende måde at arbejde på, fordi det er mere og andet end passiv pleje. Borgeren får mulighed for at være en del af indsatsen og aktivt medbestemmende i sit eget liv, slutter Nettie Hyldborg Nielsen. Ny fremtid Hverdagsrehabiliteringen i Hvidovre Kommune er en del af kvalitetsudviklingen på ældreområdet og markerer en grundlæggende forandring i den tilgang, kommunen har til borgeren. Det er en ny måde at arbejde på i hjemmeplejen, men det er først og fremmest en mere værdig måde at støtte op om borgeren på.