¿Genbrugens venteværelse¿ fylder tre år
Det går bedre end nogensinde i Hvidovreforeningernes Genbrugshal. Salget stiger, borgerne genbruger, kommunen sparer C02-afgifter og miljøet jubler
Humøret er højt på Genbrugspladsen på Avedøre Holme. Tre herrer i deres bedste alder er ude at samle ind til den kommende åbningsdag i Genbrugshallen. I dag står her en sofa og et spisebord. To pæne ting, der nok skal hive en god skilling hjem. - Det er i princippet lige meget, hvad der står i containeren. Bare vi mener, det kan sælges videre. Kan vi få fem kroner for en genstand, tjener vi jo fem kroner, siger Niels Hvid fra HBC. Det er den lokale badmintonklubs tur til at stå for driften af Genbrugshallen. Foreningerne skiftes hver måned. 27.000 kr. pr. forening Den fylder tre år, Hvidovreforeningernes Genbrugshal. Tre år med genbrug fra Hvidovreborger til Hvidovreborger, tre år med mindskede CO2-afgifter og tre år med penge direkte i lommen til de foreninger, der har engageret sig i hallen. Hver forening fik 27.000 kr. til foreningskassen i 2012. Penge, der i HBC går til ungdomsarbejdet. - Penge er vældig fine at få, men hvis ikke vi havde det sjovt, var det kun en sur pligt. Det er det ikke. Jeg bruger rigtig mange timer på arbejde i Genbrugshallen, og det er selvfølgelig, fordi jeg kan lide det, siger Niels Hvid, som også sidder i Genbrugshallens bestyrelse for HBC. Med på Genbrugspladsen denne fredag formiddag er også Hans Chr. Sørensen og Søren Langhorn. Begge aktive i HBC - også selvom bentøjet ikke fungerer optimalt længere. - Jeg spiller ikke mere, men så hjælper jeg til, hvor jeg kan i stedet. Som her - og i bestyrelsen, fortæller Søren Langhorn. Hans Chr. Sørensen på snart 80 år spiller badminton hver uge, men bruger også musklerne til at slæbe, når der skal samles ind til Genbrugshallen, når der skal pakkes ud og ikke mindst, når der skal sælges. - Jeg har faktisk en meget sød anekdote. Vi fik besøg af en ung pige, der skulle flytte på Hvidovre Hospitals Kollegium. Hun havde ingen møbler og heller ikke mange penge. Men hun fandt både stole og en bænk og et bord og flere andre ting. Da vi skulle blive enige om en pris, sagde jeg: ¿Hvad siger du til 1.500 kr.?¿ Så trillede tårerne ned ad hendes kinder. Hun havde 2.000 kr. med. Og det var stort for hende at have en fuldt møbleret værelse med 500 kr. i overskud, smiler Søren Langhorn, som selv bliver helt bevæget ved historien. Salget er steget Det går ¿forrygende godt¿ i Genbrugshallen. Borgerne indleverer mange gode varer, og er også begyndt at ringe, for at få foreningerne til at afhente brugte sager. Det fortæller formand for Genbrugshallen, Susan Emcken. - Vi afhenter også gerne, og siger ja tak til rigtig meget, men ikke til alt. Vi har hentet flere dødsbo, fortæller Susan Emcken, der selv repræsenterer Kræftens Bekæmpelse. Her bruger man sin del af overskuddet til bl.a. lokale cafémøder. - Pengene til foreningerne nytter virkelig noget. Og vi kan se, at salget er steget i 2013, så det går bare bedre og bedre, siger formanden. De frivillige i foreningen er blevet gode til at se på effekter, om de er mere værd end blot til salg i Genbrugshallen. I så tilfælde sætter man varerne til salg på Den Blå Avis eller via Lauritz.com. - Jeg har selv prøvet at spotte nogle porcelænsdukker i en papkasse, som vi fik set nærmere på. De endte med at indbringe 2.800 kr. Det havde vi aldrig kunnet sælge dem for i hallen, siger Susan Emcken. At der er gode sager ind imellem vidner den håndfulde professionelle opkøbere, der hver måned ankommer til Genbrugshallen - som de første kl. 10.00. - De går efter særlige varer. Træting, lamper, modelbiler ¿ Er der ligefrem episoder, hvor I har ærgret jer over, at ¿guld¿ er gået tabt til professionelle, og I bagefter har opdaget, hvad tingene var værd? - Vi bliver dygtigere og dygtigere til at spotte de værdifulde varer. Så nej, ikke umiddelbart. Men jeg ærgrer mig, hver gang jeg opdager, at nogen har stjålet fra os. Hvor der er mange mennesker, er der desværre også lange fingre ¿ Genbrugshallen er åben hver den første lørdag i måneden - det vil sige på lørdag den 1. juni kl. 10.00-13.00.