Her bygges for 550 Mio.
Vinderprojekt for ny retspsykiatri på Sct. Hans offentliggøres
Arkiv
Danmarks største lukkede afdeling for farlige og kriminelle patienter opføres ved Sct. Hans i Roskilde for 550 millioner kroner. Nu er det så langt, at et vinderprojekt offentliggøres på onsdag. Tre kendte arkitekt-firmaer er med i finalen: CF Møller, Arkitema Architects og KHR Arkitekter. Når vinderprojektet afsløres klokken 14 i kantinen på Psykiatrisk Center Sct. Hans Øst, Boserupvej nr 2, er der blandt andet tale af Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, der står for byggeriet. Når det store byggeri er færdig i 2018 bliver der her plads til 126 indlagte. Til at passe på dem døgnet rundt skal der ansættes over 300.