Barry Sunshine inviterer til 80´er fest
Velgørenhed og nostalgi går hånd i hånd, når Barry Barker inviterer til fest i Sønderjyllandshallen. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse
Mange mennesker berøres på den ene eller anden måde af sygdommen kræft.
Denne kendsgerning er da også baggrunden for, at Barry Barker fra Aabenraa har taget initiativ til en 80"er fest. At give den gas på dansegulvet til en masse fede 80"er beats er dog kun en af sidegevinsterne til at købe en billet til festen, som afholdes i Sønderjyllandshallens foyer lørdag, den 25. maj fra klokken 21 - 02.
"Vi skal have samlet endnu flere penge sammen, så Kræftens Bekæmpelse har mere at gøre godt med i kampen mod denne sygdom, som rammer så mange. Jeg har selv en søster og en svoger, der er døde af kræft. Og der er mange som min familie, som har sygdommen hel tæt på," fortæller Barry, som i 80"erne var kendt som DJ Barry Sunshine.
I dagens anledning får Barry opbakning af de såvel DJ Christoffer fra Radio Mojn samt DJ Carsten.
"Vi håber virkelig, at mange vil bakke op omkring arrangementet, da overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse."
Billetter til 100 kroner købes ved indgangen.