Fortsæt til indhold

Her kan bilen få en omgang

På Ellegårdvej finder man nu autolakering, opretning og bilpleje side om side

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Sønderborg Autolakering på Ellegårdvej 20 i Sønderborg har fået to nye naboer. Det er Cartec Sønderborg Bilpleje og Buleteknik ApS, som begge er ejet af Tommy Pedersen.
Dermed kan man nu få foretaget opretning af buler, autolakering og bilpleje på samme adresse, og det gælder både private og erhvervkunder som bilforhandlere, vognmænd og f.eks. virksomheder med en bilpark.
"For bilforhandlere, der har fået en brugt bil ind, er det en klar fordel, at man på samme adresse kan få lakeret, rettet buler og gjort bilen ren," siger Tommy Pedersen, der med 10 års erfaring kommer til at stå for opretnings-delen.
I Cartec Sønderborg Bilpleje finder man Bjarne Iversen, der har 13 års erfaring inden for bilpleje. Han har tidligere drevet Cartec Bilpleje i Augustenborg og har således stor erfaringer med pleje af både person- og firmabiler samt lastbiler. Sågar fly har han været med til at gøre ren.
"Vi klarer i øvrigt også reparation af brændemærker i sæder, og det er der vist ikke mange her i området, der kan," vurderer Tommy Pedersen, som står klar med et godt åbningstilbud - også på en firmaordning.