Fortsæt til indhold

- Hurra! Vi skal i skole

Med en skolestartspose fra biblioteket får forældre og børn den bedste hjælp til at forberede skolestarten

Arkiv
Kim Schou

SKOLESTART Igen i år kan biblioteket tilbyde forældre til de børn, der skal starte i skole efter sommerferien, en skolepose med udvalgte biblioteksting og små gaver. Poserne indeholder både ting, som børnene må bruge og beholde, samt biblioteks-materialer, som skal afleveres igen. Der er både cd`er, højtlæsningsbøger og meget lette bøger i posen. Der er også en film eller et spil med. Derudover indeholder posen små gaver til børnene og deres forældre. Til børnene er der skoleskemaer og bogmærker, samt små skoleopgaver de kan lege med og meget mere. Til forældrene er der bl.a. foldere om trafiksikkerhed og læsestart. I løbet af foråret har børnehaverne i Varde Kommune haft poserne til deres skolegrupper. Børnehaverne har desuden haft mulighed for at besøge biblioteket sammen med børnene, hvor vi har læst en historie og vist en tegnefilm om skolestart. Biblioteket har begrænsede antal poser, så de uddeles efter ”først-til-mølle”-princippet. Poserne uddeles fra mandag 3. juni.