Fortsæt til indhold

Kig bag kulturkulissen på Søndre Havn

Få mere at vide om sammenhængen mellem kunst, kultur og byudvikling og hør om nuværende og kommende aktiviteter på Søndre Havn til Køge Kysts havnevandring lørdag den 1. juni.

Arkiv
Arkiv

HAVNEVANDRING: Mens kvinder i alle aldre slider på cyklerne til 23. udgave af det 112 kilometer lange cykelløb Tøse-Runden med start på Køge Havn, kan andre tage den mere med ro til Køge Kysts havnevandring på Søndre Havn. Vandringen, som finder sted lørdag den 1. juni, vil blandt andet give indblik i byudviklingen med fokus på byliv, dialog, kunst og kultur.
Siv Raun Andersen, chefkonsulent for byudvikling, kultur og byliv hos Køge Kyst, er guide på vandringen og vil her forsøge at give svar på, hvad havnebier, interaktive hække, havnehaver, 32 meter murkunst, parkour, skibsmodelbyggeri, madskole og street art har til fælles - og hvordan byliv, kunst og kultur på forskellig vis indgå i både den nuværende og fremtidige by.
- På vandringen besøger vi blandt andet de to nyetableret byrum; Opdagelsen og Byskoven, hvor brugernes idéer er realiseret i havnehaver, smukt overdækket udekøkken, hængekøjer og en dirt-jump bane. Det er af stor betydning for Køge Kyst, at den nye bydel fortsat udvikler sig i tæt samarbejde med lokale borgere, og derfor er der selvfølgelig også plads til input og debat ved havnevandringen, siger Siv Raun Andersen
Havnevandringen er gratis og åben for alle, og den starter på Havnepladsen ved Klapbroen lørdag den 1. juni kl.13. Herefter går turen i samlet flok rundt til udvalgte steder på Søndre Havn.
Undervejs vil det være muligt at stille spørgsmål og komme med ønsker og ideer til fremtidens havn i Køge. Det er naturligvis også i orden blot at lytte med.