Sibbersen gjorde rent bord
Syv medaljer på to dage til Hvidovre Kajakklub
Bagsværd Ro-stadion var badet i sol og optimale vindforhold, da alle landets kajakroere deltog ved Bagsværd Regatta, som alle landets kajakroere ser som det helt store mødested for eliten. Klubbens yngste talent, Magnus Sibbersen, var til sit første stævne i år og viste, at han nærmest er uovervindelig. Han ror i klassen for unge under 12 år, og han tog guldet med hjem i enerkajak på 200 meter og 500 meter. Dertil fik han to guldmedaljer i toer-kajak med makkeren Tobias Hyttel på 200 meter og 500 meter. - Fire guldmedaljer af fire mulige er ikke helt ringe, og noget tyder på, at denne sæson bliver et gennembrud for Hvidovre Kajakklubs yngste eliteroer, som dog skal passe på hold i nakken af alle de medaljer, som han har vist potentielt niveau til at vinde i resten af sæsonen, mener Keld Broksø fra klubben. Hvidovres senior damer tog også medaljer hjem - Lisa Rørhauge, som lige er kommet hjem fra World Cup med kajaklandsholdet, leverede som altid et højt niveau på sprint distancen 200 meter. Hun blev i en tæt finale nummer to. Emma Broberg vandt guld på sin favoritdistance over 1000 meter, som hun er forsvarende dansk mester på fra 2012... - Også på 500 meteren roede Emma Brogaard en god finale blot 0,5 sekund fra en podieplads... - Jakob Nielsen var også medaljehøster, da han med makkeren Andreas Woltmann vandt bronze på 500 meter i toer-kajak. Jacob havde igen gjort fremskridt og kom i A finalen på 1000 meter... - Bagsværd Regattaen gav samlet syv medaljer på to dage til Hvidovre Kajakklub, hvor humøret er højt og ambitionerne store til endnu flere medaljer resten af sæsonen...