PR-kunder gemte på ordrerne
Vejle-bureauet Related har fået en eksplosiv start på 2013 og planlægger udvidelse i Sverige og ansættelse af flere medarbejdere
Det bobler af optimisme i PR-bureauet Related i Vejle, selvom de sidste par måneder var "knap så gode."
"Det har vist sig, at vores kunder ikke har skrinlagt deres aktiviteter, men gemt dem til 2013. Det nye år er begyndt eksplosivt med mange opgaver for de eksisterende kunder, og samtidig er der kommet 20 nye kunder. Blandt andre Singapore, Ecuador, Professionshøjskolerne og teknologivirksomhederne BenQ og Razer," fortæller administrerende direktør Henrik Koch.
Related har eksisteret siden 2003 og har i øjeblikket 12 fastansatte og fire tæt tilknyttede freelancere. Firmaet har været i vækst de seneste par år og vil derfor udvide med et kontor i Stockholm og flere nye medarbejdere i 2013.
Vejle-bureauet har fokus på strategisk PR til de nationale kunder og har to centrale fokusområder, turisme og teknologi.