Fortsæt til indhold

De lærde synger

Haderslev Lærerkor har i en del år ved Hertug Hans festivalen optrådt som 'Det lærde Degnekor' med musik fra rennæssancetiden

Arkiv
Arkiv

I år er der ekstra meget renæssancemusik på programmet for koret. Først optræder koret ved en koncert på Atapaz i Slotsgade d. 31. maj kl. 18.30. Denne koncert er en smagsprøve på det koncertprogram, som koret senere i juni måned rejser til Wittenberg med, for at optræde ved den tyske renæssancefestival dernede.
Der vil være musik fra England, Tyskland, Italien og Frankrig i det blandede program som både rummer vemodige viser, vovede madrigaler og stille koraler fra 1500 tallet. Der kan købes øl og vin under koncert og efter en lille koncert på 30-40 min. kan publikum spise en menu som er tilpasset den historiske festival.
Lørdag aften d. 1. juni optræder koret som det har gjort gennem en lang årrække endnu en gang med enkelte numre ved Hertug Hans festivalens historiske taffel i Damparken, og ugen efter drager koret af sted på en lille turne til Wittenberg, som holder sin historiske byfest i Luthers tegn. Her skal koret bl.a. optræde på en af de store scener i byen, samt deltage i festivalens store optog.
Koret optræder som altid når det gælder renæssancemusikken i historiske dragter, som bondekoner og som gode borgere og væbnere.