Fortsæt til indhold

En dårlig indstilling

Arkiv
Arkiv

- Vi har fået en meget dårlig indstilling til de folkevalgte i denne sag, og jeg vil gerne indrømme, at det var meget svært at gennemskue. Borgmester Joy Mogensen måtte give kritikerne ret i, at beslutningsprocessen omkring brandvæsenets overtagelse af skolekørsel fra private vognmænd havde været meget beklagelig. Uden at gå i detaljer forsvarede hun dog kommunens administration ved at fremhæve, hvor svært det kan være at formulere en indstilling i en sag, når den både skal været korrekt og meget kortfattet. Indholdsmæssigt forsvarede hun dog resultatet med, at brandvæsenet skulle have sådan en opgave, når det er billigere til at udføre den. - Overordnet set er det jo en god idé, at vi effektiviserer vores kørsel. Den type besparelser rammer jo ikke kommunens service overfor borgerne.

Ført bag lyset

Annie Larsen (V) var meget skarp overfor borgmesteren: - Joy, du har ført os bag lyset i denne sag. Vi har aldrig hørt om, at kørslen skulle flyttes, men troede, det kun drejede sig om placeringen af et kørselskontor. - Hvorfor har du heller ikke orienteret om dette i Beredskabskommissionen, hvor du også er formand. Frede Lærke (S) mente, Annie Larsen gik for vidt: - Når man bruger udtryk som 'føre bag lyset', betyder det, at der er tale om en bevidst handling. Sådan er det jo slet ikke i denne sag, forsvarede han sin borgmester.

Annie Larsen beskyldte borgmesteren for at føre byrådet bag lyset. (Foto: Erling J.)