Chevrolet mærket skifter forhandler
Den 1. juni 2013 starter Bakke Auto op med forhandlingen af det Koreansk-Amerikanske bil-mærke Chevrolet
Bilhuset Esbjerg A/S, som har haft forhandlingen siden 2004, har valgt at opsige samarbejdet med Chevrolet importøren, og fremadrettet kun koncentrere sig om forhandlingen og servicering af Citroen og Opel.
"Vi har gået og funderet over tingene et stykke tid, og er kommet til den konklusion, at vi kun vil have med to mærker at gøre," siger direktør Michael T. Petersen fra Bilhuset Esbjerg og forklarer, at både Citroen og Opel efterhånden har så stort et modelprogram, at det kan dække alle behov hos køberne.
"Vi er meget stærke på både Citroen og Opel, og har været det igennem rigtig mange år, så her vil vi i fremtiden bruge alle vores resurser på både salg samt eftermarkedet. Men vi glæder os over, at Bakke Auto vil føre Chevrolet forhandlingen videre, og på den måde også kan servicere alle kunderne fra dag et," siger Michael T. Petersen.
Har kapacitet og rammer
Hos Bakke Auto glæder man sig rigtig meget til at overtage forhandlingen af Chevrolet fra den 1. juni.
?Vi har søgt efter et nyt mærke gennem et stykke tid, da vi har de fysiske rammer samt kapacitet til at kunne køre mere igennem Bakke Auto. Da Chevrolet meldte sig på banen, var vi ikke i tvivl,? siger direktør Jørgen Schmidt fra Bakke Auto og fortsætter:
?Vi mener, at Chevrolet er et mærke med en stor fremtid i Danmark. Chevrolet er specielt stærke i småbils segmentet, et segment vi kender rigtig godt i forvejen fra salget af Suzuki. Med det nye mærke kan vi dække stort set alle behov for ?familien Danmark'.?
Fra 1. juni vil Bakke Auto således have forhandlingen af Mazda, Suzuki og nu altså også Chevrolet. Salget af Mazda og Suzuki vil foregå fra den eksisterende forretning på Kvaglundvej 90, mens direktør Peter Schmidt vil varetage salget af Chevrolet fra salgslokalerne på Høgevej 20, hvor Tectyl Center Esbjerg har beliggenhed i dag.