Fortsæt til indhold

Fotografi som kunst på Galleri Slugen

Arkiv
Arkiv

Som et led i Phototek-Esbjergs byge af arrangementer i juni måned, går Phototek-Esbjerg i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet og Galleri Slugen sammen om et foredrag onsdag den 12. juni kl. 17 på Galleri Slugen, Grundtvigs Allé 42 i Esbjerg.
Foredragsholder er lektor, ph.d. Mette Sandbye, der taler om fotografiet mellem leg og cool registrering. Først med 1960'ernes udvidede kunstbegreb fik fotografiet for alvor sin plads på kunstscenen; med især avantgarde- og konceptkunstens fokus på hverdagsliv, det banale og det folkelige. Foredraget fokuserer på denne strømning og tegner desuden en linje tilbage i historien og til den virkelighedsproblematik, der altid har præget diskussionen om fotografiets accept som kunstform.
Pris: 125 kr. (inkl. sandwich og øl/vand), husk tilmelding senest den 31. maj til Sydvestjysk Folkeuniversitet på tlf. 6550 4103 eller fu@fue.sdu.dk