Nedtur
Både Skibby og Dalby var pisket til hjemmesejre i tirsdagens runde i serie 2
Man skal efterhånden have særdeles lokale briller på for at tro på, at Skibby og Dalby klarer skærerne i serie 2. Tingene går ikke de to klubbers vej i øjeblikket, og med fire spillerunder tilbage har begge klubber et stort hul at lukke i tabellen, hvis de skal sikre sig endnu en sæson i serie 2. Tirsdag aften var begge hold begunstiget med hjemmebanefordel, men den fordel blev ikke omsat til sejre. I Dalby viste rutinen målfarlighed, da Palle Pedersen sendte hjemmeholdet til pause med sin scoring til 1-0. Gæsterne fra Gislinge kom dog tilbage i kampen i de sidste 45 minutter og fik udlignet. Med små ti minutter tilbage slog den indskiftede måltyv Martin Olsson dog til, da han steg til vejr og headede 2-1 scoringen sikkert i mål. Og så lugtede det pludselig at tre tiltrængte point til de grønblusede. Sejrshåbet forsvandt dog få minutter efter, da Gislinge fik udlignet på et indlæg som tordnede direkte i mål fra en noget nær umulig vinkel. Og så måtte de skuffede Dalby-spillere gå fra banen med kun et enkelt point. I Skibbby var Ishøj på besøg. Det opgør endte ligeledes 2-2 og dermed missede Skibby chancen for at gå over Dalby i tabellen.