Fortsæt til indhold

Tandblegning

Arkiv
Arkiv

Hvordan virker det? Carbamidperoxid er det aktive stof som ligger i en gel og som ilter misfarvninger væk. Hvordan gør man? - Først kontrolleres via røntgen og en undersøgelse at der ikke er caries da et overset cariesangreb kan forværres under blegning og tænderne renses. Der tages en farveprøve. Der fremstilles på klinikken en blegeskinne. Der soves i en uge med skinnen indeholdende blegemidlet Carbamidperoxid som skiftes hver dag. Dette kaldes hjemmeblegning. Resultatet kontrolleres på klinikken efter en uge. Imens der bleges og tre dage efter må der kun indtages lys mad og drikkelse så ingen rødbeder, kaffe te eller rødvin, siger tandlæge Helen Banner fra Rødovre Centrum Tandlæge- & Implantatcenter. Tidligere var det også muligt at klinikblege og så var det hurtigt overstået men fra november 2012 må det aktive stof hydrogenperoxid nu ikke oversige 6 % det samme som ca. 18 % carbamidperoxid og klinikblegning er da ikke længere aktuelt, siger tandlæge Ulrik Juhl. Hvem kan have glæde af det? I dag er den gruppe der efterspøger blegning mest piger omkring de 18 år. Man skal være 18 for at få sine tænder bleget og denne aldersgruppe har kun sjældent misfarvede tænder så dem afviser vi ofte, men deres forældre eller bedste forældre vil ofte havde glæde af en tandblegning. Hvor hvide bliver tænderne? Det er altid et individuelt resultat der opnås så det er svært at sige men tænderne bliver altid lysere. Er der bivirkninger? Det er ikke som i en frisørsalon hvor mediet bare vokser ud igen. Vi har kun de tænder vi har så vi skal passe godt på dem. Man skal være klar over, at der ved blegning sker en ætsning af emaljen. Og selv om det er helt minimalt ved en enkelt blegning, anbefaler vi, at man ikke bleger tænderne hyppigere end hver ottende år, da emaljen ikke kan gendannes siger, tandlæge Sofie Lindberg som har mange års erfaring med blegning. - Jeg har set patienter som har bleget tænderne flere gange om måned gennem flere år, hvilket har gjort emaljen så tynd at det gule tandben skinner igennem og det er hverken kønt eller ønskværdigt. Også skal man være klar over at lidt af blegmidlet kan komme på tandkødet så det bliver hvidt i en uges tid derudover kan tænderne blive lidt følsomme for kulde og varme men begge fænomener forsvinder igen. Dette var det sidste interview med tandlægerne fra Rødovre Centrum Tandlæge- & Implantatcenter

Tandblegning før og efter.