Fortsæt til indhold

Stop himmelflugten på ejendomsskatten

Arkiv
Anette Gundlach

Roskilde Kommune går en tid med bedre økonomi i møde. Det skal alle i Roskilde nyde gavn af, mener DF'er Merete Dea Larsen. - Vi skal sænke ejendomsskatten, så det kommer både virksomheder, lejere og boligejere til gode, siger politikeren og forklarer, at i Københavns Kommune har man fornylig sat loft på ejendomsskatten, så man på den måde undgår en stigning foreløbig. - Vi vil gerne være i direkte konkurrence med København, derfor nytter det ikke, at vores ejendomsskat bliver ved med at stige i Roskilde, siger Merete Dea Larsen. Hun mener heller ikke, at det er i orden, at værdien af bygninger falder, mens skatten på dem stiger. ag@roskildeavis.dk