Vi har lopper ikke nok
Loppemangel får Augustenborg-spejdere til at aflyse forårets loppemarked på havnen
Augustenborg Trop & Floks store loppemarked på havnen i Augustenborg bliver ikke til noget i år.
Loppemarked, som var planlagt til lørdag den 1. juni, er aflyst på gruind af mangler effekter.
"Vi har igennem de sidste år haft svingende mængde af donerede effekter til vores loppemarked, men i løbet af vinteren har der desværre ikke været mange, der kontaktet os for at komme af med deres lopper. Det betyder at vi kun har skaffet ca. halvdelen af de effekter, der skal til for at vi kan fylde hallen. For ikke at skuffe vores kunder, der vil føle at de går forgæves når de kommer til en halv fyldt hal, har vi valgt at springe over i år, og så gemme effekterne til et senere loppemarked," fortæller formand Peter Landergren, der understreger, at spejderne gerne vil beholde det gode ry, som loppemarkedet har fået.
Overskuddet fra loppemarkedet er vigtig for spejderne, da det er det største økonomiske bidrag til at lave godt spejderarbejde for gruppens 75 børn.
"Vi er desværre som så mange andre ramt af krisen. Folk sælger mere på nettet selv, der er blevet flere loppemarkeder og endelig er stadig mange der ikke tænker på at deres brugte møbler, bestik og tallerkner, køkkenting, bøger med videre stadig kan bruges af andre. Jeg oplever hver gang jeg er på containerpladsen, ting der bliver smidt i containeren som sagtens ville kunne sælges for et pænt beløb på et loppemarked," fortæller Peter Landergren.
På trods af aflysningen forsætter spejderne med at samle lopper. De kan kontaktes på 2556 0376 eller 4143 7439.