- Her bliver sort af mennesker...
Hvis meteorologerne har ret, så åbner Hvidovre Friluftsbad på lørdag med et brag
Rutinen efter vinteren er klar: Der skal brændes ukrudt, badebassinet skal tømmes og fyldes op med friskt vand. - Alt er parat her. Saunaen, bruserne og anlæggene: Det hele kører, siger Jan Bétak, driftsansvarlig i bl.a. Hvidovre Friluftsbad. Hvis meteorologerne har ret, og solen skinner med 27 grader til følge i weekenden: Hvordan bliver åbningsdagen så for Jer? - Så bliver her sort af mennesker, lover Bétak. Friluftsbadet åbner kl. 10.00 på lørdag og lukker igen kl. 18.00. Det samme gælder for søndag. I hverdagene åbner man allerede kl. 7.00 og lukker kl. 19.00. Man kan købe enkeltbilletter, såvel som 10-turskort og sæsonkort. Der er specialpriser for børn, pensionister og morgensvømmere. Søndag den 2. juni er i øvrigt samtidig sidste dag for Avedøre Svømmehal, der lukker ned for sommeren. Her åbner man igen den 26. august.ark