Fortsæt til indhold

Smukke Maja gør fest til levevej

Maja Ingemann Andersen er en pige med fest og farver i hver eneste celle i kroppen. Og hvorfor skulle man ikke forene det sjove med det fornuftige og gøre festen til forretning

Arkiv
Peter Rasmussen

Maja Ingemann Andersen er én af de piger, der bare "ejer" et diskotek når hun invaderer dansegulvet. Åbenbart er hun faldet i den store gryde med humør, charme og venligt væsen som lille.
Barne-danseskoene blev slidt tynde i Vojens, men i de seneste par år har hun studeret længere oppe i Jylland. Nu er teltpælene banket ned i Søhøjlandet - mere præcist i Silkeborg - og det er her den 24-årige sønderjyde har etableret sit eget eventbureau.
Når Maja og veninderne entrede de forskellige dansesteder, var det hurtigt dem, der overtog styringen på dansegulvet med deres energi og glæde, og derfor blev de da også snart kontaktet af eventbureauer, der stod for at levere netop denne vare til fester. Og efter at have været ansat i en årrække, syntes Maja og veninden og kollegaen Kathrine Fræer, at tiden var moden til at begynde for sig selv:
"Vi følte begge, at Danmark har brug for et eventbureau med klasse. Hvor det aldrig bliver vulgært, og hvor der passes godt på pigerne," fortæller Maja, der fik prøvet lidt af hvert da hun i en periode var tillidsrepræsentatnt i et bureau, hvor tingene ikke altid gik efter planen.
"Saphire Events" hedder det nye bureau, for som Maja siger: "Hvad er mere eksklusivt og glamourøst end juveler og safirer?"
Der er ved at komme piger i stalden, og de første opgaver er lige om hjørnet for ?Spahire Events?. I dagene fra den 4. til 8. juni skal eventbureauet i ilden ved Skive Festival, hvor de skal arbejde på scenen med upcomming DJ's.
"Vore opgaver kan være servering til logemøder, dans ved barer, og meget andet. Altid 'high class'" siger Maja.

Leder efter smukke piger

"Saphire Events" har været i gang med de første carstings, men afholder løbende carstings over hele landet.
"Vi leder efter dejlige piger, der har energi og lyst til fest. Pigerne skal være fyldt 18 og skal kunne passe tøjstørrelse S eller M. Vi kan kontaktes på vores facebookside," siger Maja.
Når Maja Ingemann Anderesen ikke danser og arbejder med sit nye eventbureau finder man hende i træningscenteret. Der skal en god fysik til at gøre sin dans og sin energi til sin levevej:
"Heldigvis har jeg altid været en aktiv pige, som har dyrket masser af sport og motion," siger Vojens-pigen, der vil servere glamour til landets flotteste fester.
"Der er ikke en masse at tjene for pigerne endnu. Indtægterne går til udstyr, tøj, rystesammen ture, walkie talkies og den slags. Men man kommer med til de vildeste fester, og på sigt er det naturligvis meningen at det skal være helt professionelt," slutter Maja Ingemann Andersen.

Maja og veninderne ejer ethvert dansegulv de indtager.
Der Skal være glamour og glimmer over pigerne fra Saphire Events.