Fortsæt til indhold

Ny Centrum - nyt parti i Køge kommune

Bag stiftelsen af partiet står den tidligere konstituerede borgmester Thomas Kielgast.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Ny Centrum - det er navnet på et nyt parti i Køge kommune. Partiet blev stiftet onsdag den 29. maj af Thomas Kielgast og en gruppe aktive borgere i kommunen.
Partiet er ideologisk forankret i den nye centrumbevægelse med bredt samarbejde henover midten i dansk kommunal politik.
- De politiske udfordringer i Køge såvel som på landsplan løses bedst med et nyt parti, som går ind for gennemsigtighed i ledelses- og beslutningsprocesser, som ønsker åben dialog med borgerne, med en leder som formår at samle fløjene når vigtige beslutninger skal træffes, som holder gamle dyder som magtens tredeling i hævd og som ikke tolererer nogen form for nepotisme eller kammerateri, siger partiets stifter, byrådsmedlem og tidligere konstitueret socialdemokratist bogmester, Thomas Kielgast.
Thomas Kielgast betegner Køge er en fantastisk kommune i rivende vækst.
- Vi har næsten det hele - vand, skov strand, rigt kunst- og kulturliv, museer, et stort udvalg af detailhandel, forretningsliv, torvedage, biograf og meget mere. Men som borger i Køge skal man kunne føle sig tryg uanset hvor man færdes, man skal kunne få sine børn passet selvom man pendler til og fra arbejde og skolerne skal indrettes således at de giver vore børn den bedst mulige start på ungdomslivet. Kulturtilbud, borgerservice og ungdomstilbud o.s.v. skal også tilgodese borgerne i de mindre landsbyer. Vi skal værne om de lokale erhvervsvirksomheder, som skal sikres gunstige vilkår f.eks. når der udsendes kommunale udbudsprojekter. Der er mange ting vi stadig skal blive bedre til, fastslår Thomas Kielgast.
Se mere om partiet og hvad en stemme på Ny Centrum kan betyde på www.nycentrum.dk.
pm