Skal fortsætte udviklingen
Toptræneren Mads Kaastrup Jørgensen ny træner i Hvidovre VK
Om det kommende samarbejde siger Mads Kaastrup Jørgensen: - Hvidovre VK er en klub med en stærk organisation, som man sammen med ungdomsafdelingen har bygget op de seneste år. Fra min gang i andre klubber ved jeg, hvor svært netop det kan være, så det siger meget om klubbens potentiale... - Min fornemmeste opgave er at hjælpe Hvidovre med at fortsætte den positive udvikling, primært omkring førsteholdet og sammenhængen med de ældste af ungdomsspillerne. Med min erfaring fra blandt andet Middelfart og landsholdet kan jeg være med til at udvikle et stærkt elite-setup, som skal gøre Hvidovre i stand til at spille med helt i toppen. Men lige nu ligger fokus på udviklingen... Hvidovres bedste placeringer i DM-sammenhæng er fjerdepladserne i 2011 og 2012. I den forgangne sæson måtte klubben nøjes med en sjetteplads. Mads Kaastrup Jørgensen står i spidsen for åben træning i Frihedens Idrætscenter mandag den 27. maj kl. 18.00 og tirsdag den 4. juni kl. 19.00.