Talenterne blomstrer
Stor sæson lukket fornemt ned i HBC
Af samme grund var det en fornøjelse at se, hvordan en stribe af HBC¿s mest ihærdige turneringsspillere sluttede sæsonen af med en stribe bemærkelsesværdige topplaceringer. Det samlede regnskab fortæller om fire førstepladser, to andenpladser og to tredjepladser, hvilket bør ses som et tegn på, at sæsonen 2012/13 har været mere end vellykket. U 17 Elite: Christian Wolf havde besluttet at bruge alt krudtet i herredouble sammen med Solrøds Frederik Anker Nielsen, og denne konstellation strøg helt til tops uden at afgive bare et enkelt sæt undervejs. I U-15 Mesterrække afsluttede Mathilde Serup Larsen en super sæson ved at vinde mixeddoublen. I single var Mathilde Serup Larsen og Julie Werge også flot kørende. Mathilde Serup Larsen spillede 100 procent i semifinalen mod Josephine Engelbæk fra Solrød, der måtte se sig slået med 13 og 12, men i finalen stoppede festen til gengæld, da hun tabte relativt klart til en svensker. Mens Julie Werge nåede kvartfinalen efter at hun undervejs i turneringen havde besejret den topseedede i damesingle, Michela Uggerby. På herresiden var Daniel Als Nielsen og Lasse Boje Jørgensen flotte repræsentanter der leverede op til devisen om, at HBC-ere selvfølgelig aldrig giver op. U 13 Elite: Nicolaj Wolf, et af klubbens største og flittigste talenter, fik på ny vist, at han fra næste sæson er klar til at gå på erobringstogt. Suverænt vandt han sin pulje og sin 1/8-finale, afgav max 11 point pr. sæt, men måtte kapitulere i kvartfinalen i to tætte sæt. I U-11 kategori A, der er den stærkeste række hos spillere op til 11 år, har HBC været suverænt kørende på pigesiden gennem hele sæsonen, Mette Werge og Rebecca Thorup nappede sejren i damedouble, hvor klubkammeraten, talentfulde, Naja Maj Jonassen vandt bronze. I mixeddouble var Mette Werge og Rebecca Thorup igen på spil i finalen, og her vandt Mette Werge. De to finalesejre betød, at 9-årige Mette Werge dermed har kvalificeret sig til at spille i U 13 Mesterrækken fra næste sæson. ebo