Fortsæt til indhold

Ahmad-brødre vil gøre noget for Avedøre Stationsby

Kashif og Asif Ahmad inviterer unge, forældre og politikere til møder om Avedøre Stationsby

Arkiv
key

Det mener de to Ahmad-brødre, Kashif og Asif, der igennem en årrække har arbejdet meget detaljeret med tanker om og forslag til, hvad der kan gøres for Avedøre Stationsby. De er selv vokset op i bydelen, har en tosproget baggrund og har hver især arbejdet i lokalområdet de sidste 10-12 år. Kashif, bl.a. som lærer i Springet på Enghøjskolen og Asif bl.a. som lærer i Huset på Avedøre Skole. Avedøre Stationsby er med andre ord deres hjertebarn, og de to brødre har et indgående kendskab til de mekanismer og problematikker, der ligger lige under overfladen i Avedøre Stationsby. Derfor arrangerer de to brødre nu to spændende møder, hvor dels de unge i området, dels alle andre interesserede kan møde op og deltage i debatten om, hvad der kan gøres for at de unge i Avedøre Stationsby ikke ryger ind på det forkerte spor. - Selvfølgelig har man som ung selv ansvaret for, hvad man gør med sit liv, men hvis der ikke bliver taget hånd om de sociale problematikker i Stationsbyen, så risikerer vi at tabe en stor generation på gulvet, siger Kashif Ahmad. Møde med borgmesteren Kashif og Asif Ahmad har derfor formuleret et meget detaljeret projektforslag, hvor de lægger vægt på en holistisk tilgang til de unges livssituation. Et forslag, som de i øvrigt vil præsentere Hvidovres borgmester Helle Adelborg for på torsdag den 30. maj. - Vi er ikke ude i Tingbjerg, men der er behov for, at der gøres noget nu, inden det løber løbsk. De skal have et andet tilbud, for det er ikke øverste etage der fejler noget, men der er nogle mekanismer, der gør, at de ryger ud på et galt spor, forklarer Kashif Ahmad. Blandt andet peger han på en negativ selvforstærkende effekt, hvis man som barn bliver taget ud af en almindelig klasse og bliver sat i en specialklasse. Ligesom han påpeger, at det kræver særlige kompetencer at arbejde med tosprogede. - Det er vigtigt at have forståelse for og ikke fordømmelse af de unge. Vi mener det er vigtigt, at de unge bliver inspireret til at blive motiveret, fortæller han. Han mener derfor, at det er vigtigt, at rammerne for en indsats i Avedøre Stationsby er baseret på, at den unges hele livssituation i stedet for hurtige lappeløsninger. - Det kunne f.eks. være et samtaleforløb, hvor man lægger vægt på det positive. En slags dannelsesinstitut, hvor der tales om uddannelse, fritidsjob, kontakt til erhvervslivet. Vi tror ikke, at problemerne bare løses med et værested, siger Kashif Ahmad. Vil trække på netværk Og Ahmad-brødrene, der jo blandt andet er kendt for at have rejst et meget stort beløb til nødhjælp til Pakistan, er mere end villige til at trække på deres store netværk inden for erhvervs- og kulturlivet for at løfte opgaven i Avedøre Stationsby. - Det kan godt være de unge har nogle store odiøse tanker, men det udelukker ikke, at de skal tages alvorligt. Det er bedst at snakke med de unge, som bor herude. Derfor holder vi et ¿lukkemøde¿, hvor de unge kan snakke frit fra leveren, og hvor vi nedfælder de gode ideer og tanker de måtte have. Dagen efter inviterer vi så alle de andre aktører og stiller med et spændende panel. Det bliver en slags folkehøring i erkendelse af, at det er et fælles problem, som vi skal løfte i fællesskab, slutter Kashif Ahmad. De to møder holdes henholdsvis den 12. og den 13. juni i salen under Avedøre Bibliotek. Begge møder holdes fra kl. 19-21. Det første møde er et såkaldt ¿unge-møde¿, hvor det kun er de unge, der er inviteret. Det næste møde vil være for alle interesserede og her præsenterer de to brødre et panel med Niels Pedersen fra Fritidsbutikken; Nagieb Khaja, journalist og tidligere elev på Enghøjskolen og Birger Mosholt, pædagogisk konsulent.