Larsens limpind
Apoteker Paul Bundgaard, der er medlem af Domsognets Menighedsråd, har reageret kraftigt på udtalelserne fra Annie Larsen, efter at hun ikke fik medhold hos Kirkeministeriet: - Jeg undrer mig over, at Annie Larsen nu vil finde nye områder at profilere sig på, især efter at det på sidste møde i Kulturarvs-udvalget under menighedsrådet blev besluttet, at jeg som formand udtaler mig om de verserende sager. - Men hendes lyst til at profilere sig på enkeltsager er åbenbar så stor, at det prioriteres højere end at tage debatten i råd og udvalg. - Der ikke mange af os, der er i tvivl om, at det ikke er de nye fokusområder, der er det egentlige mål for Annie. De er sådan set kun midlet, mens det primære sigte er den politiske profileringen frem til det kommende kommunalvalg. - Jeg føler mig heldigvis overbevist om, at roskildenserne sagtens kan gennemskue fru Larsens populistiske handlinger, og at vælgerne er alt for intelligente til at hoppe på den limpind.