Fortsæt til indhold

4.000 kroner til scleroseforeningen

SydbankFonden støtter med 4.000 kr. til Rap-om-Kap

Arkiv
Kim Schou

Ænder kan være mange penge værd. Også selvom de ikke er levende. Den lokale scleroseforening har nemlig netop modtaget 4.000 kroner fra Sydbankfonden.
"Vi er både glade og stolte over det flotte bidrag fra SydbankFonden til årets ANDEvæddeløb "Rap-om-kap", som er et lotteri af 2.500 ANDelsbeviser, der sælges rundt i Varde Kommune i perioden 1. maj til 22. juni," fortæller Irene Fisker fra den lokale scleroseforening i Varde Kommune.
"Præmieudlodningen sker ved ANDevæddeløb med 2500 gule plastikænder, som svømmer om kap i Varde Å. Hver plastikand repræsenterer en af de solgte ANDELsbeviser.I den anden ende er opstillet flydespærre ved målet, Indehaveren af ANDelsbeviserne til de ænder, der kommer først over målstregen vinder 1. præmie og så fremdeles uddeles pladserne," tilføjer hun.
For børnene er der tegnekonkurrence. Der er mange flotte præmier både til ANDsbeviserne og tegnekonkurrencen.
"Rap-om-Kap" foregår lørdag, den 22. juni ved havnepladsen ved Varde Å kl. 10-12.
Åbningstalen holdes af forhenværende politiker, Laurits Tørnæs.
ANDEvæddeløbet "Rap-om-kap" er en festlig og underholdende dag for hele familien, og lokalafdelingen indsamler midler til lokale aktiviteter og støtter landsforeningens arbejde, som f.eks. forskning. Overskuddet, i alt ca. 58.000 kr. deles ligeligt.
Også Sydbank er glade for at kunne støtte.
"Jeg er stolt af, på Sydbanks vegne at kunne overrække 4.000 kr. til afholdelse af "Rap-om-Kap", og på den måde være med til at støtte forskning og arbejde indenfor sclerose.
Irene har jo igennem mange år været tovholder på "Rap-om-kap" og det er jo sådan ildsjælde vi skal huske at give et skulderklap engang imellem," siger Kurt Jørgensen fra Sydbank.

Irene Fisker og Kurt Jørgensen er klar til at kaste ænder i Varde Å den 22. juni