Fortsæt til indhold

87-årig kvinde frarøvet 3000 kroner af tricktyve

Arkiv
Susie Jessen

En 87-årig kvinde, som er bosiddende på Hollændervej i Kolding, vil nok være betænkelig ved at være flink næste gang at fremmede mennesker banker på hendes dør. Det skete mandag eftermiddag, da en kvinde i 20erne bankede på og spurgte om hun måtte få et glas vand. Dette sagde kvinden ja til og inviterede hende indenfor.
Den unge kvinde afledte den ældre dames opmærksomhed ved at spørge ind til nogle blomster, som damen havde. Da den unge kvinde var på vej ud af døren, så den ældre dame ryggen af to personer, der var på vej ud af hendes bolig. Det skulle vise sig, at de tre havde stjålet 3000 kroner fra kvindens pung.
Den unge kvinde, der spurgte efter vand beskrives som i 20erne, solbrændt i huden og med mørkt hår i en hestehale. Hun havde sort tøj på. De to andre beskrives også som udlændinge. Den ene var en kvinde med mørkt hår og den anden var en mand, der bar en alpehue.