Fortsæt til indhold

Sikker varme

Hvad gør du, når uheldet er ude med varmeleverancen?

Arkiv
Arkiv

Er det selve leveringen af olie - f.eks. pga. af kriser i eller mellem olieproducerende lande - eller leveringen af gas - f.eks. pga. af brud på gasrør eller nogle har drejet på hanen - du venter på, så må du vente, til forholdene er bragt på plads. - I fjernvarmen har vi mulighed for at koble forskellige forsyningskilder på varmeleverancen. I Hvidovre har vi varme fra bl.a. Avedøreværket, der anvender mange former for brændsler. Da hele ledningsnettet på Vestegnen er bundet sammen, vil der kunne hentes varme fra forskellige produktionssteder, f.eks. affaldsvarme. Det betyder, at der er en stor grad af sikkerhed for, at der er brændsler til rådighed - eller med andre ord er vi ikke så afhængige af udefra kommende begivenheder. Hertil kommer, at vi i Hvidovre arbejder med lokal varmeproduktion i forskellige områder af Hvidovre. Vi har såkaldte spids- og reservelastcentraler, der i nødstilfælde kan træde til, hvis forsyningen fra de store produktionsenheder som Avedøreværket falder ud. Fjernvarmepersonalet modtager straks alarmer ved udfald af varme, og så starter de lokale varmeproduktioner med forsyning af fjernvarmeområderne, så ledningerne undgår at blive kolde. Der er sådanne nødcentraler fordelt på flere centrale steder i Hvidovre kommune, lyder det fra fjernvarmeselskaberne i Hvidovre... Hurtig udbedring - Hvis du ikke modtager fjernvarme, så ringer du til fjernvarmeselskabets personale, der straks undersøger, om der er ledningsbrud i dit område. Konstaterer personalet, at der er tale om et ledningsbrud, rekvireres straks håndværkere. I Avedøre Fjernvarme har man oplevet et ledningsbrud om eftermiddagen lige før juleaften. Der var tale om et betydeligt ledningsbrud, der blev ordnet i løbet af 3-4 timer. Når udbedringen kan ske så hurtigt, skyldes det, at fjernvarmeselskabet har tilknyttet professionelle og kvalificerede håndværkere, der lige nøjagtig ved, hvordan sådanne opgaver skal varetages. Som fjernvarmekunde har du alene den opgave, at følge med på fjernvarmeselskabets hjemmeside eller at ringe til vagtpersonalet for at få mere at vide om varmeforsyningen, hvis den udebliver. Du skal ikke foretage dig noget i forhold til håndværkere. Reparationen af ledningerne betales af fjernvarmeselskabet som en del af de fælles udgifter for det brugerstyrede selskab, der drives efter et princip om, at driften skal ¿hvile-i-sig-selv¿... Solprojekter - Endelig kan det nævnes, at fjernvarmeselskaber i Hvidovre arbejder med at integrere lokal miljørigtig energi i fjernvarmen. Solhuset i Avedøre Stationsby er et strålende eksempel på det. Her forsyner et meget stort solvarmeanlæg på taget af Store Hus fjernvarmenettet med ren energi. Det er Avedøre Fjernvarme og boligafdelingen Store Hus, der har været initiativtagere til projektet. Her har beboerne selv finansieret et stort solcellepanel på sydfacaden, der producerer el til fælles elforbrug for beboerne. Solhuset alias Store Hus er dermed blevet et lokalt mini-Avedøreværk. Også i fjernvarmeselskabet FD Hvidovre arbejdes der med et lignende solprojekt i afd. 6 i Hvidovrebo. Eksemplerne viser, at vedvarende energi faktisk er vedvarende, når det drejer sig om integration af denne form for teknologi i fjernvarmenettet. Udviklingen af mulige energibrændsler for fjernvarme stopper nok aldrig. Om nogle år kan det være, at vindmøllerne ved Avedøreværket producerer strøm til en dypkoger, som kan levere varme til fjernvarmen! Hvem ved?