Festugen hyrer morgendagens stjerner
Musikprogrammet på Torvet under Festugen byder på nye stjerner som Rasmus Walter og Fallulah og rutinerede kunstnere som Johnny Madsen og Poul Krebs.
Musikprogrammet på Torvet under Festugen byder på nye stjerner som Rasmus Walter og Fallulah og rutinerede kunstnere som Johnny Madsen og Poul Krebs.
"Med hensyn til de nye musikere vil vi helst have dem der, hvor gennembruddet ligger og lurer lige om hjørnet. Så er de både nye og spændende men samtidig til at betale, hvilket ikke er uvæsentligt for os, fordi vi i Esbjerg Festuge gerne vil have så mange kunstnere som muligt, siger eventkoordinator Bjarne Simonsen, der kalder Poul Krebs og Johnny Madsen for publikumstræffere:
"Vi har haft Madsen før, og han har rigtig godt tag i publikum. Han har bredden og det folkelige og er fra lokalområdet – og så vælter han det hele. Vi får også Poul Krebs, og det kan man godt glæde sig til. Han er i gang med sin 35 års jubilæumsturne, og han spiller en masse fra bagkataloget".