Fortsæt til indhold

Kunder til havecenter kan godt komme forbi ironmanstævne

Det er muligt for haveejere at køre igennem til Erlev Blomster- og Havecenter, selvom der holdes ironman i området den 26. maj

Arkiv
Arkiv

Søndag den 26. maj arrangerer triathlonklubben i Haderslev en ironman, der kommer til at foregå ved Haderslev Søsportscenter og i Haderslev Dampark. Men for dem, der hellere vil brænde krudt af i haven, er det også muligt.
Noget af vejen omkring søsportscentret bliver lukket den 26. maj, men da vi også er på en årstid, hvor rigtig mange haveejere gerne vil have jord under neglene og plante nyt, så kan bilister sagtens køre igennem til Erlev Blomster- og Havecenter.
Der vil være hjemmeværnspoliti ved afspærringen, der hjælper bilister med at komme igennem til havecentret.
Beboerne i området har fået besked om, at en række veje er lukkede på dagen, men det drejer sig kun om gennemkørsel. Beboere, redningskøretøjer og kunder til havecentret vil kunne komme igennem.
Ironmanen gennemføres mellem klokken 10 og 16, og også om lørdagen er der aktiviteter ved søsportscentret, hvor 12 klubber og Haderslevtri2000 arrangerer en sportsdag.