Fortsæt til indhold

"Giv os en cykelsti"

Cyklistforbundet ønsker sig en cykelsti langs den gamle "kleinbahn" mellem Marstrup og Ustrup

Arkiv
Arkiv

Cyklistforbundet i Haderslev foreslår etablering af en gang-/cykel-/natursti mellem den gamle kleinbanestation i Marstrup og den gamle station i Ustrup.
På en stor del af strækningen ligger det gamle tracé klar til brug, når der er fældet eller beskåret træer og buske, ryddet op og jævnet ud. Gennem Pamhule Skov og på begge sider af skoven er der meget flotte dæmninger og udgravninger og nogle fantastiske udsigter. Resten af strækningen er der eksisterende levende hegn/markskel. I Marstrup er der allerede sti fra stationen ud til det åbne land ved Pamhulevej.
Der er ca. 3,8 km mellem de to stationer.
"Stien rummer både kulturarv og naturoplevelser i lange baner og den vil give en fin, rekreativ og bilfri forbindelse mellem Marstrup og Pamhule Skov," lyder det fra Cyklistforbundet, der tilføjer:
"Det vil være muligt at supplere med strækningen fra Erlevvej ved ?Paragraf Fem? til Marstrup. Også her ligger tracéet i forbindelse med markskel og beplantning."