Fortsæt til indhold

Et attraktivt område

Gangsti hele vejen rundt om/over søen, flere opholds- og aktivitetsmuligheder ved og på søen, forbedring af eksisterende stier, bænke og belysning, styrkelse af naturen samt bedre sammenhæng med den omgivende by.

Arkiv
Arkiv

Dette er, i overskrifter, de svar By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget fra borgere og andre interessenter siden forvaltningen i marts stillede spørgsmålet om, hvordan slotssøområdet kunne blive mere attraktivt.

Vartegn og rekreativt åndehul

”Området med Koldinghus, Staldgården, slotsbanken og Slotssøen har en stor turistmæssig og rekreativ værdi for alle - koldingensere, turister, unge og gamle” forklarer formanden for Teknik- og Boligudvalget Knud Erik Langhoff.
”Men hvordan kan området komme endnu mere i spil som rekreativt åndehul og vartegn for byen? Det er dette spørgsmål vi har ønsket så mange bud på som muligt, og det har vi fået! Det er vi rigtig glade for, og nu er vi spændte på, hvordan forslaget til en samlet udviklingsplan for området kommer til at se ud” afslutter udvalgsformanden.
En overordnet plan for hvorledes området skal udvikles over de næste 5-10 år skal drøftes på Teknik- og Boligudvalgets møde d. 19. juni. Herefter skal planen danne grundlag for de kommende budgetforhandlinger med henblik på, at afsætte penge til formålet på budgettet for 2014 og eventuelt også efterfølgende år.
Bedre byliv
By- og Udviklingsforvaltningen er lige nu ved at færdiggøre en bylivsstrategi med en vision for det byliv vi ønsker. Udviklingen af slotssøområdet vil her være et vigtigt delelement.