Tyv tog Ipad og penge
Ved et indbrud på en landejendom på Lintrupvej stjal tyven blandt andet en Ipad3 og penge
Dorthe Andresen
I løbet af onsdagen - i tidsrummet fra klokken 11.30 til 18 har der været indbrud på en landejendom på Lintrupvej ved Rødding.
Tyven er kommet ind ved at bryde et nordvendt vindue op. Fra ejendommen er der stjålet 100-200 euro, 1500 kroner i blandede mønter, en Ipad3, en sort Samsonite computertaske til en bærbar PC. Computertasken indeholdt fire harddiske.
Det oplyser Morten Alslev fra Lokalpolitiet i Vejen.