Køge Øldag er kommet for at blive!
Flere end 200 fantastiske bryg, mad og musik lørdag den 24. august
KØGE: Ølentusiaster fra nær og fjern har allerede sat kryds i kalenderen ud for lørdag den 24. august. Den dag afholdes tredje udgave af Køge Øldag - et arrangement der er kommet for at blive.
Allerede efter 2011 blev det en tradition. Køge Øldag tog i 2011 imod 915 gæster og i 2012 kunne arrangørerne bag Køge Øldag notere sig 1.430 besgende. En imponerende fremgang på 56 procent, og i dag er Køge Øldag Danmarks næststørste ølfestival og hyggeligste.
Køge Øldag afholdes i en af Danmarks mest stemningsfulde gårdmiljøer. I en gammel købmandsgård hvor Hugo's Kælder kan dateres tilbage til det 13. århundrede, og i dette miljø står arrangørerne klar til at tage imod de mange gæster fra nær og fjern.
Køge Øldag har fra begyndelsen ikke ville være stationær, og der skiftes hvert år ud på udstillerholdet, og 2013 er ingen undtagelse.
På nuværende tidspunkt kan de mange besøgende møde følgende bryggerier: Det Lille Bryggeri, Hornbeer, Indslev, CoisboBeer, Ugly Duck Brewing, Kissmeyer Beer and Brewing, Midtfyns Bryghus, Beer Factory, Øldepotet, Braunstein, Stevns Bryghus, Fur Bryghus, Skovlyst, Klosterbryggeriet samt en interessant håndbrygger stand.
Danmarkspremiere i Køge
Det er Hugo's og Danske Ølentusiasters Køge Lokalafdeling, der står bag Køge Øldag 2013 – et unikt og succésfyldt samarbejde, og Køge Lokalafdeling har i mere et halvt år arbejdet på at lokke et udenlandsk mikrobryggeri til Køge Øldag 2013 – og det er nu lykkede og med Danmarkspremiere i Køge.
Pivovar Nomád fra Tjekkiet er et mikrobryggeri, der som navnet antyder, ikke får brygget sine unikke bryg samme sted, men som får brygget sine bryg hvor der er ledig kapacitet.
Og i humlens eget hjemland får man virkelig eksperimenteret med forskellige humletyper, og bryg fra Pivovar Nomád er særdeles højt rangeret på RateBeer listerne.
- Det bliver første gang man i Danmark, man kan stifte bekendtskab med nomadens bryg, men udover egne bryg medbringer de også specialbryg fra andre tjekkiske mikrobryggerier, fortæller formanden for Danske Ølentusiasters Lokalafdeling i Køge.
Børnene kommer billigere i biografen!
I forbindelse med Køge Øldag 2013 har Køge Lokalafdeling indgået en aftale med Køge Bio, om at børn denne dag kan komme ind til en forestilling kl. 12, 14, eller 16 og det til en stærkt reduceret pris, så mens de voksne får udvidet den smagsmæssige horisont, kan børnene hygge sig med sjove film i biografen.
I forbindelse med Køge Øldag 2013 er der forskellige muligheder for at få stillet sulten, og vanen tro er der levende musik fra scenen kl. 18.00 hvor det Fried Okra Band der sætter ekstra stemning på Køge Øldag.
Køge Øldag 2013 har åbent fra kl. 11.00–21.00, og entré koster kr. 100,00. For dette beløb får hver enkelt gæst et smageglas, en festivalguide samt 5 poletter så man kan gå på smagsmæssig opdagelse hos de mange udstillere.
Også i år foretages den officielle åbning af Køge Øldag af Køges borgmester, Marie Stærke. Det sker kl. 13.00.
Hvis man ønsker supplerende oplysninger kan man klikke sig ind på www.koegeoeldag.dk.